Tarot Bog

300 kr.

Forfatter: Sofie Golodnoff & Ulrik Golodnoff

200 sider – på dansk

De smukke og traditionsrige Tarotkort er vejvisere i livets mange store og små spørgsmål, og alle kan lære at læse dem. Lær at bruge kortenes magiske sprog som en erkendelsesrejse og coachingmetode.
Bogen er en rejse ind i visdommen og arketypernes verden – med et sæt Tarotkort.
Bogen er smukt illustreret med de første, historiske Tarot kort.

 

På lager

Varenummer (SKU): 1107 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Ny udgave af dansk Tarot klassiker er en flot og gennemført introduktion til nybegynderen.
Sofie Golodnoff står bag denne reviderede udgave af sin far Ulrik Golodnoffs indføring i Tarotkortenes symbolik og brug (Bogen ‘Tarot ABC’ fra 1997).
Bogen giver læseren et rigtigt fint overblik over de klassiske kort og hjælp til tolkningen af dem.
Tarotkort har stor fascinationskraft hos mange med interesse for spiritualitet og okkultisme og er i dag udgangspunkt for en bred vifte af praksisformer med fokus på f.eks. meditation og spådomskunst.
Kortenes allegoriske billedsprog er et sammensurium af kristen symbolik, astrologi og kabbala, og det kan være en udfordring at afkode dem. Læg hertil, at der findes flere forskellige udgaver af tarotkortene med hver sit særpræg.
Denne nye bog er tænkt som en håndbog til brugen af Tarotkort og en indføring i kortenes grundlæggende betydning, uanset hvilken udgave, man benytter sig af.
Samtidig lægger Sofie Golodnoff vægt på kortenes potentiale som redskab til refleksion og selvudvikling.
Bogen byder på en meget overskuelig, systematisk gennemgang af alle 78 Tarotkort.
Undervejs er der tips til tydning og håndtering af kortene og forslag til de typer af spørgsmål, man kan bruge kortene til at reflektere over. Især hér kommer den coachende tilgang til sin ret. Der er også en lille litteraturoversigt med inspiration til videre læsning.
Hvor tidligere udgaver har været i lille format og med illustrationer i sort/hvid, er denne reviderede udgave lavet i stort format med flotte farveillustrationer. Forfatterne benytter den meget udbredte udgave af tarotkortene udarbejdet af den britiske okkultist A.E. Waite og billedkunstneren Pamela Colman Smith i 1910.
Leder man efter en lettilgængelig og flot guide til Tarotkort med fokus på praktisk anvendelighed og selvrefleksion er dette et rigtig godt sted at begynde.

Om forfatterne. Da Ulrik Golodnoff døde i ´14, efterlod han sig et livsværk som Danmarks ukronede Tarotmester. Han var forfatter til bestselleren igennem mange år, “Tarot ABC”, som første gang udkom i ´97, og som nu foreligger her i datteren Sofie Golodnoffs nænsomt reviderede og udvidede udgave.
Sofie Golodnoff har hele sit liv været vidne til sin fars livslange rejse i Tarotkortenes verden, og Tarottens vej er i hendes dna.

Obs. Vi har flere forskellige Tarot sæt som du kan bruge, når du går i gang med bogen.

Tarot Bog

300 kr.

På lager